Formandens beretning for 2016
Som det første efter juleferien afholdte Vennerne fastelavnsfest for vores medlemmer, og det må siges, at det arrangement er en stor succes.

Vores lokale opvisning blev afholdt i april 2016, og der var dagen igennem mange tilskuere. Vil gerne sige tak til opvisningsudvalget, som havde arrangeret dagen, der forløb uden de store problemer.
Det var dejligt at se og mærke den energi, der var på holdene, og skønt at se noget fantastisk gymnastik.
Efter opvisningen var der enkelte hold, der trænede videre til Søskovstævnet.
I tiden april – juni har bestyrelsen bl.a. arbejdet med at få programlagt sæsonen 2016/2017, og her skal lyde en stor tak til Thomas, som har lagt et kæmpe arbejde heri. Holdene startede i 2016 op i uge 36 - 1 uge tidligere end normalt.
Vennerne og Bestyrelsen har også brugt tiden på vores 50 års jubilæum, som blev markeret lørdag den 03. september. Slagelse Garden åbnede dagen, hvorefter der var nogle taler. Derefter kunne man i klubhuset se minder, avisklip, artikler mm. fra årene i Marievang IF. Udenfor var der boder, underholdning for børn og voksne, mad og drikke mm.
Dagen var en succes, og der kom en del mennesker i løbet af hele dagen, dog ikke helt så mange, som vi havde håbet.
Jubilæumsdagen blev sluttet af med en aftenfest, hvor der var ca. 80 tilmeldt, og der blev festet til den lyse morgen.
En stor tak skal lyde til Vennerne, Idræt om dagen og Bestyrelsen for dette arrangement. Jeg ved, det har været et stort arbejde og for det, fortjener I et STORT skulderklap.
Vores sæson kom rigtig godt fra start, dog havde vi lidt udfordringer med en Yoga instruktør, som sprang fra kort før opstart. Det lykkedes os dog at få en anden instruktør til Yoga holdet inden opstart.
Vores lørdagstræninger er stadig er et stort hit.
Vi har underskrevet en kontrakt med Slagelse Kommunen vedr. Fun2Move, som er en afløser for Jump4Fun. Konceptet er det samme, det er blot et andet navn.
 
Bestyrelsen fik i løbet af året også 2 medlemmer mere, nemlig Jette og Thomas.
 
Vi har haft instruktører på kurser, hvilket er vigtigt, hvis vi fortsat vil kunne tilbyde spændende nutidig
gymnastik. Vi har rigtig mange unge instruktører, og som forening er det vores fornemmeste opgave at klæde dem godt på, så de kan begå sig på holdene og måske en dag selv stå med et hold.
 
Vi I bestyrelsen er meget glade for ”MIF Idræt om dagen” med Formand Lissa Petersen i front, for de
mange aktiviteter der.
 
Vennerne havde igen i år en julegave til os alle, som vi siger mange tak for. Er sikker på, at rygsækken bliver flittigt brugtJ
 
Det kommende år; Vi har stadig noget arbejde omkring springcenteret, der skal følges op på og arbejdes videre med. Vi ved, at der er nogle hold, som ønsker at træne videre til Søskovsstævnet. Muligvis kommer vi til at mangle instruktører og hjælpere til sæson 2017/2018 – det får vi forhåbentlig overblikket over i løbet af de næste måneder. Vi vil arbejde på at få planlagt flere hold i bokserummet og Vesthallen således, at det skaber rum og tid for flere børnehold i gymnastiksalen.
 
Til sidst vil jeg takke instruktørerne, hjælperne, Bestyrelsen og Vennerne for det fantastiske arbejde, som I alle lægger i foreningen. Vi skal dog huske, at vi alle gør dette frivilligt, og dermed vil jeg også sige, at vi skal passe på vores forening. Vi har en stærk og sund forening, som vi skal værne om. Vi kan rigtig meget, når vi arbejder sammen om det.
Glæder mig til endnu et godt år med udfordringer og en masse timer i godt selvskab.
 
Karina Haugaard – januar 2017.
 
Referat af Generalforsamling for MIFs Venner 30. januar 2017.

1. Jette vælges som dirigent
2. Formandens beretning (se nedenfor)
3. Regnskab (se nedenfor)
4. Budget. Vurderes i hvert enkelt køb.
5. Det koster kr. 50,- for passiv medlemskab
6. Ingen indkomne forslag
7. Flg. er valgt i bestyrelsen:
Kasserer Gitte Clausen
Bestyrelsesmedlem Camilla Endahl Langkjær
Bestyrelsesmedlem Poul Erik Nielsen (Piller)
Bestyrelsessuppleant Ove Andersen
Billagskontrollant John Tønnesen
Billagskontrollant suppleant Karen Tønnesen
8. Alle medlemmer skal registreres i Conventus, så de modtager eksempelvis mødeindkaldelse til
generalforsamling.
Ad punkt

Ad punkt 2: Beretning 2016 for MIFs Venner

Første møde i den nye sæson handlede om det forekommende 50 års jubilæum der skulle løbe af stablen inden
foreningens gymnastikstart i efteråret.
Jubilæumsudvalget bestod ud over mifs venner også af Bjarne og Michael.
Der blev på første møde lavet er drejebog over opgaver som blev præsenteret for mif´s bestyrelse og så var vi i gang.

Så var det tid til første arrangement i 16, fastelavnsfesten d.7/2 og igen kørte det på skinner og denne gang satte vi ny
rekord på antallet af børn som kom op på omkring 90 stk. og denne gang glemte vi ikke at vi skulle sælge lotteri men
lodderne var i en stand vi ikke fik ros for så efterfølgende måtte vi indkøbe nye lodder. I forbindelse med Ebbes indkøb
til arrangementet fik Ebbe lavet en aftale med Lasse fra Rema 1000 på Valbygårdsvej om at der blev oprette en konto
indeholdende et beløb som vi kunne handle for om året.

På grund af forberedelserne og afholdelse af foreningens jubilæum blev det besluttet at sætte alle andre aktiviteter på
hold (Springgrav og evt. foreningsstævne MIF-Camp).

Inden opvisningen skulle klubhuset lige have en makeover hvor der blev indkøbt et nyt musikanlæg og en ny skænk
samtidigt blev der lagt strøm ind i printerskabet.

Opvisningen gik igen ok med samling til morgenkaffe kl 07.00 og indmarch kl 10.30
2 gæstehold
Indgang og salg af lodder gik som sædvanligt godt og udover skrabelodderne havde vi også i år 1500 lodder i
amerikansk lotteri publikum svigtede os ikke denne gang ca. 800 og det kan evt. skyldes at vi havde flyttet
opvisningsdagen så den ikke faldt sammen med Sgs eller nogle andre lokalklubbers opvisninger.

'Efter opvisningen gik vi straks i krig med at arrangere Jubilæet og aftenfesten, der er rigtigt meget der skal tages højde
for. Ebbe gik straks i gang med at skaffe sponsorer og i forbindelse med det fik Ebbe et vink fra Claus Berger som er
bestyrelsesmedlem i Lions at vi kunne søge i deres fond til gymnastikredskaber så det må vi huske, ud over
glarmesteren fik vi spons fra FTZ, Harboe, Flemming Nielsen, Dennis Auto, Niels Lien, Rema 1000, Peugeot, Slagelse
Biludlejning, Sørens blik og Sydbank. Og så tror jeg at jeg glemte at Bilka sponserede et par poser Chips.

Dagen før fredag aften hvor Jubilæet blev fejret var der livligt aktivitet med opsætning af lys, scene og ølpavillion og
det fortsatte fra morgenstunden så alt var klart til åbningen som blev blæst i gang af Slagelsegarden. Desværre
svigtede borgmesteren os som skulle have holdt tale ved start men kommunen sendte i stedet Troels Christensen. Og i
den forbindelse skal Camilla have en tak for at hun nåede at ansøge kommunen om 5000 kr. i forbindelse med
jubilæet. Jørn Nielsen, formand for Sports Team Slagelse holdt også en meget flot tale omhandlende Mifs historie.

I løbet af efteråret var der et uheld i forældrerummet hvor en bænk gik i stykker efter en gymnast fra Jump 4 fun
havde siddet på den men Piller fik hurtigt sat bænken op igen og for at det ikke sker igen blev der monteret ben på
bænkene, flot arbejde da det ikke kan ses at bænken har været faldet ned.

Året sluttede med at vi serverede æbleskiver, saftevand kaffe og te ved lønudbetalingen i starten af december
samtidigt blev der delt julegaver ud som i år var en rygsæk med foreningens logo.
Her til sidst vil jeg sige tak for hyggelige møder i vennerne og igen i år tak for det store arbejde med sponsorerne til
Ebbe og det store arbejde med vedligehold af klubhuset til Piller til Camilla for formidabelt pr. arbejde. Til Palle for
hans store arbejde i forbindelse med forsøg på at få stablet et talentshow på benene og ikke mindst til Gitte for at
styre kassen med hår hånd
Og en stor tak til bestyrelsen i mif for godt samarbejde.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Marievang IF Gymnastikforening | Skjoldsvej| 4200 Slagelse | Mail: mif.slagelse@gmail.c​om - cvr32693016